Forældre til børn med spiseforstyrrelser oplever ofte stærke følelser

Det er helt forståeligt, som forælder, at blive ramt af svære følelser som skyld, skam, vrede, frygt og sorg, når man ser sit barn lide af så svær en psykisk sygdom som en spiseforstyrrelse er.

Jeg ved, at alle forældre er motiverede for at hjælpe deres børn. Når spiseforstyrrelsen flytter ind i familien er det en stor stress faktor og overvældelse for de fleste forældre. Man kan se, at barnet har det svært både fysisk og psykisk. Derfor kan man som forælder blive tyndslidt og føle sig magtesløs.

Det er vigtigt, at du får rette hjælp og støtte til dine egne følelser og reaktioner, så du kan holde fast i, at du er en stor ressource i dit barns (uanset alder) helingsproces. En vej er ved at blive klog på dine egne følelser, så du på den måde kan blive klog på dit barns følelser. 

Det, som kan ske, når man bliver påvirket, udkørt eller har egne smertefulde erfaringer med sig i livet er, at man som forælder kan blive mere motiveret til at undgå egne ubehagelige følelser fremfor at gøre det, som er bedst for barnet. Det hedder en “følefælde”

En følefælde er, når vi som forældre ikke formår at være tilpas afstemte følelsesmæssigt i at støtte vores barn igennem psykiske vanskeligheder, fordi vi bliver overvældet af egne følelser som fx frygt og skyld. Vores egne følelser er så smertefulde, at vi ubevidst undgår at komme i kontakt med dem ved at vælge en strategi overfor barnet, hvor vi undgår følelserne eller andre følelser kan lægge sig over den primære frygt, så vi fx reagerer med vrede overfor barnet. Ofte sker det ubevidst. 

Et eksempel på en følefælde, som jeg møder hos forældre, der har et barn med en spiseforstyrrelse er, når barnet siger: “Jeg føler mig fed…”

De fleste kan nok mærke den mavepuster det er, når et barn, som ikke vil spise og taber sig i vægt, siger, at han eller hun føler sig fed. Derfor er det helt naturligt at komme i kontakt med en følelse af frygt, fordi man som forælder er bange for, at barnet ikke vil spise det næste måltid og fordi frygten for barnets fremtid løber igennem hovedet. Følelsen af frygt er jo ganske forståelig, men hvis vi reagerer med frygt overfor barnet ved fx at begynde at afkræfte barnets udsagn: “Nej, du er da slet ikke fed, det passer ikke, du ser godt ud, tænk på din fremtid, hvis du ikke spiser får du aldrig en uddannelse osv.” Det er som sådan ganske forståelige udsagn og reaktioner, men det der sker i barnet er, at han eller hun ikke føler sig set og bliver endnu mere ensom i sine svære følelser.

Selvom sætningen: “Jeg føler mig fed…” vækker stærke følelser, så er vejen at være opmærksom på dine egne følelser, berolige dig selv og vende tilbage til barnet på en validerende måde. En måde at berolige dig selv er faktisk ved også at være validerende overfor dig selv. At kunne opdage og sætte ord på din egen følelse: “jeg er bange lige nu, fordi mit barn er i smerte og jeg frygter for fremtiden”. Tage en dyb indånding og eventuelt gentage et par støttende sætninger inden i dig selv:

“Mit barn har brug for mig og kan ikke klare spiseforstyrrelsen alene”

“Det er ikke mit barn, som siger det her, det er spiseforstyrrelsen – og det er et råb om hjælp”

Et validerende svar til barnet kan lyde: “Av, det er ikke en sjov følelse, tykke dage er så ubehagelige og du får måske bare lyst til at gemme dig under et tæppe og lade være med at spise…? Jeg bliver sammen med dig og lad os finde på noget rart at lave sammen.”

Når vi validerer giver vi ikke barnet ret, men møder den oplevelse og følelse, som barnet sidder med. Det betyder, at alarmberedskabet kan sænke sig en smule og når hjernen er kølet lidt ned vil den være mere fleksibel og modtagelig for at se tingene rationelt og finde en løsning. Samtidig er det regulerende for den svære følelse barnet sidder med og det vil med mange gentagelser hjælpe barnet med at forstå sig selv og på sigt kunne forstå og regulere sine følelser selv. Lige så langsomt vil der være mindre og mindre brug for spiseforstyrrelsen som en måde at kontrollere følelser på. 

Når der er mere ro på kan du forsøge at tale ind i om følelsen af at være fed kan dække over noget andet, som fx at føle sig forkert eller ensom. Mange med en spiseforstyrrelse mistolker deres svære følelser, som “tykke følelser”.

Det kræver øvelse, øvelse, øvelse og det er helt okay at lave fejl og blive kapret af sine følefælder. Bliv ved med at prøve og vid af, at det tager tid og kræver god tålmodighed at støtte et barn med en spiseforstyrrelse. 

Min dør står åben og jeg er klar til at støtte dig, som forælder, og jeres familie godt videre. 

Husk, du er ikke alene !

Kærligst

Charlotte Krolykke

www.krolykketerapi.dk