Hvordan kan jeg forstå og møde mit barn, som er ramt af en spiseforstyrrelse…?

Det som skaber kontakt og forbundenhed mellem os, er vores følelser. Det er igennem dem vi relaterer og knytter os til hinanden. Det er vores følelser, som fortæller os, hvad vi har brug for og giver os en retning til handling.

Følelser er limen mellem mennesker

Det som skaber kontakt og forbundenhed mellem os, er vores følelser. Det er igennem dem vi relaterer og knytter os til hinanden. Det er vores følelser, som fortæller os, hvad vi har brug for og giver os en retning til handling.

For et menneske, som lider af en spiseforstyrrelse, er det indre følelseskompas slået i stykker. Det kan der være mange årsager til, men i dette blogindlæg vil fokus være på, hvordan du som forælder kan blive dit barns (uanset alder) EMOTIONELLE VEJLEDER.

Jeg vejleder forældre og mange føler en lettelse, når de får konkrete råd og vejledning i, hvad de kan sige, når spiseforstyrrelsen raser. Samtidig med, at de bliver kloge på følelser, både egne og barnets.

Er det svært? JA! Og de forældre, som jeg har mødt, siger alle, at denne rejse har været deres livs sværeste.

JEG VED DU KAN OG JEG BLIVER VED MED AT TRO PÅ DET TIL DU SELV GØR!

Vejen til følelserne og den helende kontakt går gennem VALIDERING

Empatisk validering indebærer at møde sit barns behov for at blive set, forstået og accepteret. Barnet har brug for at blive valideret, så det kan lære at forstå og håndtere egne følelser.

En vigtig huskeregel i validering er at undgå ordet ”MEN”… Ordet ”men” skal skiftes ud med ”FORDI”

Denne lille ændring i ordvalg vil støtte dig i at blive i valideringen og barnets oplevelse fremfor at tale til fornuft og på den måde komme til at invalidere og gøre barnet forkert i sine følelser. 

Når forældre begynder at møde barnet med validering, kan reaktionerne fra barnets side være forskellige, så bliv ikke slået ud eller opgivende, hvis barnet fx bliver vred og afvisende eller meget ked af det. 

Hvad siger jeg til mit barn, når spiseforstyrrelsen raser?

Jeg vil give nogle eksempler på udtalelser, som mange forældre frygter og som ofte vækker stærke følelser som frygt, vrede og afmagt i forældrene.

”DET VIL JEG IKKE SPISE…”

Et validerende svar kan lyde: 

”Jeg kan høre du bliver vred, fordi du ikke vil spise maden og jeg vil have dig til det. Jeg forestiller mig også du bliver bange, fordi du føler skyld og ubehag efter du har spist. Alligevel skal du spise din mad. Lad os lytte til dine yndlingssange imens og så lægger vi puslespil bagefter.”

Barnet får ord på og får valideret sine følelser og du sætter den nødvendige grænse, som er, at barnet skal spise uanset hvad. Du kommer også med støtte og løsning til, hvordan barnet kommer bedst igennem måltidet.

Du viser, at du kan sætte dig ind i barnets verden og det i sig selv er regulerende og angstdæmpende. Du viser, at du har modet til at blive sammen med barnet i det svære og støtte igennem. 

Jeg ved det er nemmere sagt end gjort og at konflikterne omkring måltiderne kan være ubarmhjertige, hvad enten barnet fortsat bor hjemme eller er flyttet for sig selv. Derfor er det så endnu mere afgørende, at I som forældre får støtte til at kunne rumme både jeres egne og barnets følelser.

”JEG VIL IKKE HAVE HJÆLP…” 

Et validerende svar kan lyde:

”Klart du er afvisende overfor at få hjælp, fordi du har prøvet at få hjælp før uden at få det bedre, så du måske allerede føler håbløsheden over at forsøge igen og fordi du må være bange for, at det bliver svært og hårdt at arbejde dig ud af spiseforstyrrelsen. Jeg vil støtte dig alt det jeg kan og holde fast, når du selv mister troen.” 

Når vi validerer, giver vi ikke barnet ret, men møder den oplevelse og følelse, som barnet sidder med. Når vi føler os mødt virker det regulerende på vores følelser. Nogle gange kan man opleve, at barnets følelse forstærkes og det kan få forældre til at tvivle på om det er det rigtige at gøre. Validering handler ikke om at dyrke følelser. Det, der ofte sker, når vi giver ord til følelsen og møder den er, at den kan blive sat fri. Og ja, det kan betyde, at den til at starte med fylder mere. Især tristhed og skam kan man opleve bliver forstærket. Her er det vigtigt at tænke: ”hvor er det godt, at jeg kan hjælpe mit barn med at få den ubehagelige følelse sat fri, så den ikke vokser inde i maven og gør mit barn ikke kan spise, må overtræne eller kaste op for at undgå at mærke den.” 

Målet er ikke at få barnet til at føle sig bedre, men at hjælpe barnet til at blive bedre til at føle alle sine følelser. For vi vil altid have følelser – smertefulde og glædesfulde.

Husk, at det kræver ØVELSE, ØVELSE, ØVELSE og det er helt okay at lave fejl.

Har du som forælder brug for støtte, så står min dør åben. Det er vigtigt, at du får passet godt på dig, så du kan blive ved med at støtte dit barn ud af spiseforstyrrelsen.

Husk, du er ikke alene !

Kærligst

Charlotte Krolykke

www.krolykketerapi.dk