UDTALELSER PSYKOTERAPI & YOGA

Det siger klienterne 

Psykoterapi

“Jeg har gået i et længere terapeutisk forløb hos Charlotte for at blive klogere på mig selv og forstå mine reaktionsmønstre bedre.
Charlotte er usædvanlig sød og empatisk og jeg følte, at vi var på bølgelængde lige fra vort første møde, og at Charlotte forstod de udfordringer, jeg har og har haft gennem livet. Charlotte kunne på fineste vis sætte ord på tanker og følelser, som jeg ikke selv har kunnet forstå og sammen kunne vi nærme os årsagerne til mine udfordringer. Det blev en øjenåbner – i en sen alder – men det er aldrig for sent!
Forløbet hos Charlotte har givet mig konkrete redskaber, jeg kan bruge i min hverdag samt håb, optimisme og lyst til at drage mere omsorg for mig selv i fremtiden.
Jeg kan på det varmeste anbefale et terapeutisk forløb hos Charlotte.”

Kvinde, 59 år

Psykoterapi

“Tak for et virkelig enestående og fantastisk forløb hos dig – jeg har sjældent følt mig så tryg og forstået som med dig. Du har bl.a. hjulpet mig til at forstå, hvad forældresvigt har betydet for mit liv og hvordan jeg skal arbejde med det til dagligt. Du er virkelig god til det du gør!”

​Mand, 45 år, Grafiker

Terapi

“Min bedste personlige rejse startede den dag, jeg sammen med Charlotte foldede mit liv ud…. fra første gang jeg satte mig i hendes bløde stol, følte jeg mig tryg og i de bedste hænder♥️ med hendes rolige væsen, blide tilgang og indfølende måde at møde mig på, lærte jeg nye sider af mig selv at kende. samtidig med at gamle mønstre, uhensigtsmæssig vanetænkning og selvudslettende tanker blev erstattet med en verden af muligheder…. de varmeste anbefalinger fra mig.”

Kvinde, 47 år

Yoga

“Jeg har med stor glæde deltaget i yoga workshops hos Charlotte. Både restorativ v/Charlotte og yoga/dans, som søstrene Charlotte og Katrine ​har afholdt sammen.
At dyrke yoga giver mig god energi, glæde, fordybelse, udfordring og eftertænksomhed.
Charlotte formår med sin faglighed, indlevelsesevne, åbenhed og venlige væremåde at skabe en tryg og givende yogaundervisning.
Jeg kan på det varmeste anbefale Charlottes yoga undervisning”.

Venlig hilsen
Kiss Frandsen

Yoga

“Efter at have undladt at mærke mig selv og min krop gennem mange års anoreksi, blev jeg præsenteret for yoga i Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade hos Charlotte. Det var en helt ny måde pludseligt at turde mærke min krop lidt igen og give den den omsorg, den så længe havde manglet. Nænsomt og omsorgsfuldt blev jeg ført fra tanker og kaos ned i kroppen og nuet for en stund. Og jeg blev ikke bange, for jeg vidste jeg var i trygge hænder. Jeg kunne mærke, at det var et rum fyldt med forståelse og omsorg. Det blev begyndelsen på en rejse, som kun lige er begyndt, ind i yogaen og det at begynde at mærke mig selv igen, give mig selv og min krop kærlig opmærksomhed i stedet for alt det destruktive jeg ellers har udsat mig selv for.”

Kvinde med spiseforstyrrelse

Yoga

“Jeg meldte mig til et 9 ugers restorativ yogaforløb hos Charlotte i foråret. Det er det bedste jeg nogensinde har prøvet. Hendes fantastiske stemme gjorde jeg faldt helt ned og bare koncentrerede mig om at slappe af og finde roen.
Efter halvanden time føltes kroppen bedre end nogensinde, den afslappethed jeg følte indeni er slet ikke til at beskrive.
Jeg siger dig tusind tak og glæder mig til alle de andre gange jeg skal undervises af dig”.

Marianne Hansen

Yoga retreat

“At være på Charlottes retreat på Samsø var præcis det åndehul jeg havde brug for i en travl hverdag. Hun satte rammerne for tre skønne dage med en fantastisk stemning blandt os kursister.
Charlotte har en evne til at møde alle deltagerne lige, hvor de hver især er. Og hun formåede at få alle med uanset om man var rutineret eller nybegynder ud i yoga og meditation. Jeg skal helt sikkert med igen til næste år!”

Kvinde, 44 år

Yoga retreat

“Jeg har lige været på restorativ yoga retreat sammen med Charlotte på Samsø, og det var en meget kraftfuld oplevelse. Jeg kom i kontakt med sider af mig selv, som jeg ikke vidste eksisterede. Kan helt klart anbefale Charlottes måde at undervise og være til stede på. Så inspirerende.”

Kvinde

Yoga retreat

“Jeg har været med på Charlottes retreat på Samsø 2 gange, og det er 3 dage med egenomsorg, fred og tid til fordybelse i smukke omgivelser.En hel igennem blid og dejlig restorativ yoga og meditation som bringer mig “hjem” til mig selv, guidet og vejledt af den blideste stemme, hvor hvert et ord føles som et knus.
Charlotte er en fantastisk dygtig yogalærer med en stor indlevelse, forståelse og empati for hver enkel deltager”.

Anette, 55 år

Hvorfor vælge mig?

Få indsigt i dine følelser, tanker og behov

Opnå bedre kontakt til dig selv og dine relationer

Yogaundervisning med fokus på egenomsorg

Kontakt mig for tidsbestilling eller spørgsmål.

Følg mig