Mit indre barn

Et svigtet “barn”

Mange “voksne børn af alkoholikere” bærer på et svigtet indre barn, som indimellem eller ofte kalder på opmærksomhed.

Jeg ved med min fornuft, at jeg er voksen, skal tage ansvar og håndtere alverdens situationer, tage mig af mine børn, være ven/veninde, ægtefælle/kæreste og samtidig føles det nogle gange som om, jeg er så lille indeni.

Det kan være svært at være voksen

Det er ikke sikkert du er klar over, hvad det er, der foregår, men du oplever det som en følelse af tomhed, længsel eller at være lille, når det egentligt er krævet, at du skal kunne handle og tage ansvar som voksen.

Det barn du var en gang blev ikke set og mødt følelsesmæssigt og måske heller ikke i forhold til fundamentale behov såsom rent tøj, mad osv.

Dine behov var ikke i fokus og du skulle lære at regulere dine følelser uden at have lært det af dine forældre.

Følelsen af at være forladt

Der er ikke længere tvivl om, at jo tidligere den følelsesmæssige forladthed er indtruffet, jo større vidtrækkende konsekvenser har det for det barn og den voksne, som senere skal indgå i relationer med andre betydningsfulde personer.

Følelsen af frygt for forladthed gør det vanskeligt og enormt energikrævende at indgå i en nær relation, hvor du kan tænke, at du bliver forladt hvert øjeblik, og hvis du er alene aktiverer det også en følelse af at være ensom og forladt.

Mange voksne børn af alkoholikere oplever derfor både at være utilpasse sammen med andre og alene. Du har aldrig fået lært, at det er natuligt at have brug for alene tid, og at du kan være tryg i dit eget selskab.

Alene tid har været en tid, hvor du var fortvivlet, bange, skammede dig og græd.

Længslen efter moderlig/faderlig omsorg kan også sidde dybt i dig og måske søger du relationer, hvor du kan få dækket noget af det tabte. Det er ikke så mærkeligt, at du vil have denne længsel og det vigtige er i første omgang, at du bliver opmærksom på, at det er det du oplever indeni, så du kan begynde at tage hånd om dit indre barn.

Der er hjælp at hente – du er ikke alene!

Hvis du igennem lang tid, måske årevis har kæmpet med lavt selvværd, høj grad af selvkritik, en oplevelse af at være forkert, bekymringer og ikke at høre til, så har du højst sandsynligt et svigtet indre barn, som har måtte kæmpe sig igennem barndommen uden at få sine behov for omsorg, tryghed og regulering af følelser dækket.

Det kan være naturligt for mange at søge terapeutisk hjælp, da det, som har manglet så meget har været en omsorgsgivende voksen til at støtte det lille barn du var og som kunne glæde sig over at være i kontakt med dig.

Det kan en terapeutisk relation hjælpe til med. På den måde kan du langsomt lære, hvordan du selv kan tage dig af dit indre barn, holde det i hånden, når det er svært og når det er bange og vide af, at du ikke længere vil forlade det barn, du vil ikke længere forlade dig selv.