Perfektionisme og kontrol i livet med en spiseforstyrrelse

Det “perfekte” liv med spiseforsyrrelse

Udadtil ser du ud til at lykkes og alt er godt, men indeni kan følelsen af kaos og splittelse være uendelig stor.

Livet med en spiseforstyrrelse er på mange måder en hæmning af din livsudfoldelse, da en stærk kontrol hele tiden underkaster dig forskellige ritualer.

Kontrollen giver forudsigelighed, som på en måde kan give dig en følelse af ro indeni, men den er desværre skabt ud af en illusion, som kan briste hvert øjeblik.

Den konstante kamp

Det kræver et enormt arbejde hele tiden at skulle leve op til dine indre kriterier og krav om perfektionisme i forhold til både dit udseende og dit liv i det hele taget. Det giver en meget smal sti at gå på med stor risiko for at falde i grøften.

Når det sker, i følge din egen hårde vurdering, så oplever du en stærk indre kritik, som kan føles så nådesløs, at du for enhver pris må genvinde kontrollen og gøre det endnu bedre end sidst, så du ikke skal høre de hårde ord om, hvor lidt du er værd og hvor udueligt et menneske du er.

Den anden person inde i dag

Måske er det ikke en gang som en eksplicit stemme inden i, men blevet en mere implicit måde at være dig på. Det er nærmest en “som-om” personlighed, der bliver skabt i dig, fordi spiseforstyrrelsen har så meget magt.

Bagved din vellykkede “som-om” personlighed og fine tilpasningsmaske kan du komme til at udvikle symptomer som depression, tomhed og følelser af meningsløshed.

Det er hårdt at erkende, at din måde at overleve på også er blevet et problem i at leve livet. Du har faktisk mistet kontakten til dig selv i kampen for ikke at mærke de svære følelser, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen.

Årsagen til din spiseforstyrrelse

Årsagerne til netop din spiseforstyrrelse kan være mange og det kan de vedligeholdende faktorer også være.

En af de svære følelser, som kroppen er blevet slagmark for, kan være en dyb skam over hele din person. Det kommer til udtryk ved en hård indre kritik, som bidrager til perfektionismen og kontrollen.

Alt dette sammen med frygten for at blive afsløret, at du i virkeligheden ikke har så godt styr på det, som det ser ud, får dig til at knokle endnu hårdere. Et opslidende og umenneskeligt arbejde og meget hæmmende for livskvaliteten.

Hjælp til spiseforstyrrelse

Der er hjælp at hente. De svære følelser har sit afsæt fra din barndom og opvækst.

Spiseforstyrrelsen startede som en ven, der ville “hjælpe” dig og derfor skal det gribes nænsomt an, da oplevelsen af at skulle af med din spiseforstyrrelse og kontrol kan føles ubeskriveligt overvældende.

Det har været et vigtigt forsvar og du skal langsomt finde andre alternative, sunde løsninger på de behov du i virkeligheden har.

Det kan være hjælpsomt at søge støtte igennem terapi og blid yoga og på den måde begynde at mærke dig selv og din krop på en kærlig måde.

“Du er god nok lige som du er”!

Charlotte Krolykke

Charlotte Krolykke

“Eksamineret emotions-fokuseret psykoterapeut MPF fra EFT-Instituttet.

Jeg har flere terapeutiske efteruddannelser samt uddannelse som yogalærer”.

>> Læs mere om mig.

Krolykketerapi logo

Husk, du er ikke alene !