Hvordan møder jeg mit barns følelser?

Validering af børns følelser

“Min 12-årige datter er blevet vred på mig og har smidt mig ud af sit værelse, fordi hun ikke synes jeg forstår hende”…

Lad os skrue tiden lidt tilbage, hvor du sidder i samtalen med barnet. Det som ofte kan gøre det svært for os at møde barnets følelser er, når vi gerne vil have dem til at føle anderledes end de gør.

Det kan være vi ubevidst undgår følelserne fx ved at prøve at få barnet til at se mere lyst og positivt på tingene eller fordi vi selv er blevet kapret af vores egne følelser.

En vigtig ingrediens i at møde vores børns følelser er validering.

Hvordan møder jeg mit barns følelser?

For at kunne validere vores børns følelser har vi brug for en vis forståelse af følelser og hvordan de fungerer. Alle følelser er gyldige og vigtige for os.

De fortæller os om, hvad vi har brug for og hvilken handlingstendens, der skal til for at få vores behov opfyldt.

Fx når vi er kede af det har vi brug for trøst, nærhed og omsorg. Når vi er vrede har vi brug for at stå op for os selv, sætte grænser og sige fra. Når vi er bange har vi brug for tryghed og beskyttelse.

Alle følelser har en tilknyttet handlingstendens og behov.

Nogle følelser kan også forvirre, fordi vi måske viser en følelse, men nedenunder er det en anden mere primær følelse, som er på spil.

Nogle bliver fx vrede, når de i virkeligheden er kede af det og den vrede kan skubbe andre væk.

Når det sker får vi ikke dækket vores egentlige behov for nærhed og trøst.

Måske du er interesseret i: Forældrekursus EFST

Når primære følelser fylder

Andre primære følelser kan være vokset sig så store, at de er blevet uhensigtsmæssige forstået. Misforstået på den måde, at hvis jeg fx har oplevet:

• Meget kritik
• Måske mobning
• Ydmygelse
• Irettesættelse.

Så vil jeg kunne have en voldsom skamfølelse, som nemt kan blive aktiveret ved et skævt blik, en sur ven eller hvis mit barn afviser mig.

Mine erfaringer og erindringer med at blive skammet ud har ført til, at følelsen er blevet langt større i nutiden end det, som egentlig passer til situationen.

Jeg kan vise følelser for at opnå noget, som også er dannet ud fra mine erfaringer (ofte ubevidst). Hvis jeg ikke får min vilje, så skruer jeg op for ked-af-det-heden eller vreden.

Jeg smækker med døren i stedet for at sige, at det du siger gør mig vred. Jeg græder krokodilletårer, når jeg får et nej, hvor jeg gerne vil opnå et ja.

Hvordan kan jeg validere mit barns følelse?

Så hvad kan du gøre, hvis barnet fx siger: “jeg vil ikke i skole og jeg hader alt ved skolen”?

Den følelse barnet umiddelbart viser er vrede. Den følelse vil jeg gerne validere og vise overfor barnet, at jeg accepterer også selvom jeg måske er uenig eller det er vanskeligt for mig at forstå.

Med mit ansigt, stemme og kropssprog viser jeg barnet, at vreden er okay. Jeg siger måske:

“klart du ikke vil i skole, fordi du føler det hele er dumt og du hader den.”

Du har ikke givet barnet ret i, at skolen er værd at hade, men valideret barnets følelse og oplevelse.

Det signalerer overfor barnet, at du lytter og er villig til at sætte egne holdninger til side og være nysgerrig overfor barnet.

Lad barnet åbne op

Det giver barnet mulighed for at åbne mere op og fortælle mere om situationen. Den accepterende og validerende holdning overfor det barnet siger er måden at komme tættere på barnet og i sidste ende få lov til at støtte barnet i at finde en løsning.

Nogle gange skal der ingen løsning til, men blot to ører, som kan høre.

Når vi validerer barnets følelse og oplevelse er en god huskeregel, at vi ikke bruger ordet “men” i vores sætninger “but is a killer” – det fjerner os fra barnets oplevelse og vil højst sandsynligt have den effekt, at barnet ikke føler sig mødt.

Erstat i stedet for ordet “men” med ordet “fordi”, så bliver vi i barnets indre verden.

Validering af barnets følelser støtter barnet i at blive fortrolig med alle sine følelser – både dem, som føles godt og dem, som gør ondt. For vi har brug for dem alle.

Alle følelser er gyldige

En hypotese i eksemplet ovenfor kunne være, at når barnet har fået plads og lov til at udtrykke sin vrede og frustration, så dukker der en mere sårbar, ked af det, måske skamfuld følelse op. Det kan handle om, at barnet føler sig utilstrækkelig fagligt, ensom og udenfor socialt.

Alle disse følelser har brug for vores validering og opmærksomhed og med viden om behovet i følelserne kan vi få mulighed for at dække barnets behov for trøst, grænsesætning, beskyttelse eller omsorg.

Barnet lærer samtidig, at mine følelser er betydningsfulde og jeg kan regne med, at de bliver taget alvorligt og mødt selv, når de er svære og gør ondt.

Har du behov for gode råd? Kontakt mig hjertens gerne og lad os få en snak.

Ring til mig på telefon (45) 20 65 93 43.

At ramme ved siden af – er okay!

Vi kan ikke altid ramme plet omkring “Hvordan møder jeg mit barns følelser”, og vi vil også gå skævt af barnets oplevelse indimellem.

Det kan naturligvis vække frustration, vrede eller tilbagetrækning i barnet. Her er det vigtigt, at vi kan reparere overfor barnet ved at sige undskyld og prøve igen.

Barnet kan også reagere ved selv at blive mere tydelig, hvis vi rammer forkert og rette på os.

Validering er magisk – god fornøjelse i mødet med dit barn !

Jeg tilbyder Emotions-Fokuseret Familieterapi og forældrekurser i samarbejde med EFT-Instituttet i København.

Min dør står åben og jeg er klar til at støtte dig, som forælder, og jeres familie godt videre.

Kontakt mig uforpligtende for at høre nærmere på (45) 20 65 93 43.