Unge med udfordringer
Mange unge i dag er perfektionistiske, ønsker høje karakterer, skal have mange venner og se rigtig ud på sociale medier. Hos mig kan du få hjælp til ro og accept af dig som du er.
Om at passe ind – den svære balance i det unge liv
Mange unge presser sig selv samtidig med, at de har en evig frygt for at gå glip af noget og endnu værre at føle sig ekskluderet fra fællesskabet, følelsen af ikke at være god nok samt forkerthed og utilstrækkelighed.
Det kan være svært at finde balancen i ungdomslivet og på uddannelse og desværre er mange også i mistrivsel.
Mistrivslen kan for nogle føre til udbrændthed, stress, ensomhed, spiseforstyrrelse, hash- og stofmisbrug eller andet, som hæmmer den sunde identitetsudvikling.
De (u) forstående forældre
Som forældre kan man komme til at føle sig magtesløs overfor barnets indre kamp og blive i tvivl om, hvordan man støtter bedst.
Her er det vigtigt at huske på, at alle nære og betydningsfulde relationer er forbundet med konflikter og vi kan ikke altid ramme plet.
Det er godt som forældre, hvis man tør lægge sine egne forventninger og idéer til side og stille skarpt på barnet og lytte.
Kender du tegnene på mistrivsel?
Er man som forældre i tvivl om man har et barn i mistrivsel kan det være væsentligt at kigge efter signaler som
- Tristhed
- Irritabilitet
- Nervøsitet
- Bekymring/angst
- Udfordringer med at sove.
Måske isolerer den unge sig, måske er han/hun overdrevent social?
Forældrene er i mange tilfælde de nærmeste til at opdage det, da mange unge i dag desværre også skjuler deres svære følelser og indre kampe for venner og veninder, da det er skamfuldt ikke at føle man har styr på tingene.
Forældrene kan dele deres bekymring og omsorg med den unge og eventuelt søge professionel hjælp, hvis der er behov for dette.
Hvorfor vælge mig?
- Eksamineret Emotions Fokuseret psykoterapeut MPF
- Internationalt certificeret i isEFT.
- Uddannet DAT (dialektisk adfærdsterapi)
- Certificeret terapeut og supervisor i EFST
Jeg tilbyder hjælp gennem effektiv terapi
Jeg oplever, at unge igennem samtaleterapien har stor glæde af at have et rum med en, som ikke har følelser i klemme, hvor de kan åbne op for de sårbare følelser og bryde ensomheden.
De får øje på, hvordan de ydre krav også bliver til endnu højere indre krav og de på den måde bliver deres egen indre hårde dommer. Det påvirker selvværdet og følelsen af at høre til at skulle klare alting til perfektion og ikke turde dele sine sårbare følelser med andre.
I et terapeutisk forløb hos mig har vi fokus på at højne selvværd, selvtillid og bevæge den unge hen imod en følelse af værdifuldhed. Vi kigger på identitets aspektet med støtte til at finde frem til en accept af den man er.
Igennem accepten vokser en følelse af egenomsorg og stolthed, som giver et stærkt fundament at stå på i livet.
Ønsker du at vide om hvordan jeg også kan hjælpe dig, så tøv ikke – giv mig et uforpligtende opkald på (45) 20 65 93 43 og lad os få en snak.