Jeg vil ha’ dig for mig selv

Da alkohol fik højeste prioritet

Som voksen barn af alkoholikere har du igennem din opvækst været vant til at blive tilsidesat.

Den voksne var ikke i stand til at sørge for en omsorgsfuld kontakt til dig, var utilgængelig, uforudsigelig, voldelig, og du måtte igen og igen sande, at flasken blev valgt til i stedet for dig.

Frygten for at miste

Jeg hører fra mange voksne, at de kæmper med at blive “over” afhængige af andre.

Denne udvalgte må helst ikke have andre venner end lige dig, for straks går dit alarmberedskab i gang og du forventer at blive forladt eller fravalgt til fordel for nogen eller noget andet.

Det kan udfolde sig som en besættelse og jalousi overfor den anden, som kan gøre du reagerer irrationelt i jeres forhold og i værste fald betyder det, at den anden trækker sig, og du står tilbage netop med det du frygtede aller mest. Forladtheden.

Tilknytningsmønster

Det handler om dit tilknytningsmønster, som blev grundlagt tidligt i barndommen, og som vil udspille sig i dit voksne liv, når du skal indgå i nære relationer. En slags styresystem.

Der findes 4 tilknytningsmønstre, hvoraf de tre er utrygge og et er trygt. Jeg vil her komme ind på det tilknytningsmønster, som betegnes ængstelig utrygt tilknyttet.

Dette mønster viser sig ved, at du er overopmærksom på andres signaler, du kan virke omklamrende og kontrollerende, du har problemer ved afsked og adskillelse, stort behov for kontakt, fokus på følelser og problemer med at miste dig selv i tilknytningen til andre.

Du er hele tiden styret af dine utrygge følelser. I barndommen var du optaget af, hvor mor og far var henne, og hvornår de mon ville forlade dig. Som barn var du altid i alarmberedskab og meget stresset. Selvom du blev trøstet var uroen der stadig.

“Forlad mig ikke”…

Som voksen kæmper du for ikke at blive forladt, og du ser tegn på det vil ske hele tiden.

Din overlevelsesadfærd er “kamp”, så dine omgivelser vil se dig som vred eller bange. Det kan betyde, at du kommer til at angribe dine nære relationer, når du føler jeres forhold er truet.

Det er ikke så mærkeligt, når man tager din opvækst i betragtning, hvor du hele tiden skulle forholde dig til en uforudsigelig hverdag og du måske både fysisk og følelsesmæssigt har oplevet at blive forladt.

Desværre slider det enormt meget på dine relationer, som dybest set ikke kan dæmpe din uro eller angst, hvilket også gør, at du kan skifte i mellem at holde fast i relationen og afvise den, når der er kontakt.

Få hjælp og støtte nu

For mange kan det være godt at arbejde med denne problematik i terapi, hvor terapeuten færdiggør det, som dine forældre skulle have gjort.

Du har hvad der skal til for at skabe sunde relationer, hvor du kan holde fast i dig selv, føle betydning og værd, så du kan opleve at være sammen med andre uden at føle dig utryg, på vagt og miste dig selv.

Du skal blot have en tillidsvækkende anden, som kan møde dig, spejle dig, være stabil, tilbyde tryghed og tilgængelighed, så sårene fra din barndom langsomt kan heles.