Yin yoga
Yin yoga er en blid og rolig form for yoga, hvor det handler om at spænde af i kroppen, give efter og strække bindevævet.
På den måde bliver kroppen mere bevægelig og du vil få et større overskud i både krop og sind.
YIN YOGA WORKSHOP
Yin Yoga komplementerer en aktiv livsstil med sit indadrettede fokus. Effekten kan mærkes både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Udover at kroppens bindevæv, muskler, og knogler stimuleres, så danner Yin Yoga som meditativ praksis også optimale rammer for refleksion og øvelse i at være tilstede i nuet.
Yin yoga er en yogaform, som nærer os med sin mere feminine tilgang til yoga. Yin yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men snarere om at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads.
Vi befinder os 3-5 minutter i en yin yogastilling. Det kan sammenholdt med andre yogaformer synes som lang tid, men når først man bliver vant til det, føles det vidunderligt at få lov at give slip og at have god tid til det.
Når vi skal være 3-5 minutter (eller måske helt op til 10 minutter) i en stilling er vi nødt til at give slip på musklerne for at kunne give os hen og slippe spændinger og muskelaktivitet. Når det sker og vi finder ro i stillingen og giver efter for tyngdekraften, vil åndedrættet falde mere til ro, så det bliver beroligende og nærende. Når dine muskler afspændes og dit åndedræt falder til ro, vil du mærke, hvordan du langsomt giver slip på dit sind.
Det kan være en god ide at tage en varm trøje og strømper med, da du kan blive kold under afspændingen. Alt udstyr er i salen, men i disse tider, hvor vi skal mindske smitterisiko skal du enten have dit eget med eller tage lagen, håndklæde og tæppe med, som du kan lægge over det lånte udstyr.
Alle kan deltage.
Tilmelding til yogaforløb og workshop er bindende, dvs. jeg tilbyder ikke pengene retur, hvis du bliver forhindret. Jeg kan heller ikke tilbyde dig at rykke din plads til en anden dato.
NÅR DU GIVER EFTER I EN YIN STILLING
- Du giver slip på din krop
- Du giver slip på dit åndedræt
- Du giver slip på dit sind.
Kalender
Yin Yoga workshop
Betaling sker via Mobilepay til 51298
[ninja_tables id=”404″]
Følg med på Facebook
Følg med på Facebook. Her vil jeg løbende oprette de enkelte hold og workshops.
Yoga hos mig finder sted i skønne lokaler i Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34E, 4000 Roskilde.