Vejen ud af spiseforstyrrelsen
– med yoga og terapi
Jeg tilbyder specialiseret hjælp til spiseforstyrrelser – baseret på den emotionsfokuserede tilgang (EFT) samt yoga øvelser. Bestil en tid, eller kontakt mig for at høre nærmere.
Yoga – en mulig vej ud af din spiseforstyrrelse
De fleste har stiftet bekendtskab med eller hørt om yoga og flere og flere søger yogaen, som en støtte og hjælp til heling af psykiske lidelser.
Og det er der en rigtig god grund til! Yogaen kan nemlig noget særligt for vores krop, sind og følelser.
Selvom det kan være en udfordring og måske direkte ubehageligt at være alene med sig selv på yogamåtten, så gemmer der sig et stort potentiale, med rette støtte fra underviseren, i at finde hjem i din krop.
Trauma sensitive yoga, restorativ yoga og yin yoga
Den genopbyggende, traume sensitive yoga støtter nogle helt specifikke elementer, som bygger på viden om traumer, sådan at yogaen målrettes de reaktioner i krop og psyke, som kan være svære at håndtere.
Det kan fx være en oplevelse af, at kroppen reagerer voldsomt på nogle ydre påvirkninger, som ikke helt svarer til situationen. Måske endda med angstanfald.
Sansningerne i kroppen er overvældende og det giver en følelse af ikke at kunne regulere sig selv og føle sig hjemme i sin egen krop.
Følelsesmæssigt kan det betyde, at man føler sig forkert, skamfuld og fordi det er smertefulde følelser, lukker mange med en spiseforstyrrelse på en måde af for krop og følelser ved ikke at spise, ved at kaste op eller overspise.
Alt sammen for at prøve at regulere og mestre sine reaktioner og følelser.
Udover, at det også er anbefalelsesværdigt at gå i terapi, så tilbyder yoga en ny måde at håndtere krop og følelser på.
At tage kroppen “hjem”
Vi vil gerne fremme den positive kropsoplevelse igennem den følte oplevelse af at være ”hjemme” i sin egen krop.
Det opstår ud fra følt opmærksomhed af kroppen i nuet:
- Ejerskab (min krop tilhører mig)
- Empowerment (jeg kan påvirke min egen indre oplevelse).
Mindful bevægelse igennem yoga kan hjælpe dig med at opbygge mentale muskler af selvregulering og følelsesmæssig resiliens ved at tillade dig at bevæge dig bevidst fra arousal tilstand til afspænding og omvendt.
Det betyder, at du oplever, hvordan kroppen naturligt kan veksle imellem aktivitet og restitution.
Få hjælp hos mig
- Yogalærer uddannelse fra Hamsa ved Simon Krohn og Soham.
- Trauma Sensitive Yoga kursus ved Krystyna Kowalski.
- Eksamineret Emotions Fokuseret psykoterapeut MPF.
- Yin yoga uddannelse ved Trine Hedegaard.
Mindful tilstede i nuet
Igennem tilstedeværelse i nuet og mindfulness vil du opøve kontakt med kroppen og forståelse af dine kropssansninger.
Du vil lære at bruge åndedrættet som en måde at komme til stede på og kunne berolige dig selv.
Ligeså langsomt kan du få tillid til at opleve dine kropssansninger i nuet fremfor at tænke om kroppen og frakoble kontakten med den.
Du lærer at foretage valg
Dine overvældende kropsfornemmelser, følelser eller traumatiske oplevelser giver en oplevelse af ikke at have noget valg.
Derfor er formålet med denne yogaform at guide undervisningen på en måde, hvor du får mulighed for at vælge, hvad der er bedst for din krop i stillingerne.
Virkelig at lære at lytte til dig og din krop. Og du får mulighed for at vælge på en nænsom, blid og omsorgsfuld måde, hvilket for mange ikke er det forhold de plejer at have til kroppen.
Lær at foretage effektive handlinger
Følelsen af ikke at have et valg, hvor krop og følelser overvælder dig, kan også betyde, at du føler, at du ikke kan slippe væk fra oplevelsen.
Vi kan jo som sådan ikke flygte fra os selv selvom der kan være mange strategier til at forsøge. Oplevelsen kan være frys tilstand, hvilket giver en følelse af håbløshed og opgivenhed.
Det er vigtigt i undervisningen, at underviseren lægger vægt på og giver mulighed for, at du kan skabe en følelse af selvbestemmelse. Og fx gøre noget aktivt i en stilling for at få det bedre med dig selv og kroppen.
Det kan betyde, at du skal lære at bede yogaunderviseren om hjælp eller, at du gør noget for dig selv, så du føler dig mere tryg, mere komfortabel eller i kontrol.
Det kan være en god idé at søge en yogaunderviser, som har denne opmærksomhed og kan støtte dig.
Skabe rytme i vejen ud af spiseforstyrelsen
Mange med en spiseforstyrrelse eller traumatiske oplevelser i bagagen dissocierer jævnligt. Det giver en følelse af afkobling til kroppen og med verden omkring sig.
Igennem yoga kan du begynde at opleve en kontakt med andre igennem meditation, åndedrætsøvelser, bevægelse og den fælles oplevelse, som det er.
Yoga kan støtte en dyb afspænding, som kan give mulighed for at kroppen giver slip på en blid måde.
Vi skaber rytme ved at bruge åndedrættet aktivt i bevægelsen i stillingerne. Denne fælles oplevelse igennem synkrone bevægelser kan være med til, at du kan blive i kroppen uden at dissociere.
Jeg håber du måske er blevet nysgerrig på at afprøve yoga og finde det helt rigtige sted og underviser for dig.
“Jeg ønsker dig en nænsom rejse”.
Kontakt mig uforpligtende
Ønsker du en snak, og information om hvordan jeg også kan hjælpe dig? Jeg er klar til at støtte dig.
Kontakt mig uforpligtende for at høre nærmere på (45) 20 65 93 43.